Aftenåbent for klasse 45 og 6. klasse 
 
Ca. hver 14. dag er Fritidsklubben åben til kl. 20.00 for klasse 45 og 6. klasse. Børnene kan her dyrke et fællesskab omkring en ”storebørnskultur” uden at det generer indskolingsgruppen , der ellers kan komme til at føle sig klemt når de store ønsker at indtage plads f.eks. i gymnastiksalen, køkkenet eller poolbordet i klubben. Klubaftener giver også personalet mulighed for at skabe en god kontakt til de største børne og målrette aktiviteter og personlige/sociale udfordringer til aldersgruppen.

Klubaften er som udgangspunkt fra kl. 17 til kl. 20.00 men det starter ofte tidligere på eftermiddagen, hvor et hold børn f.eks sammen med en voksen kører med minibussen  for at handle til aftensmaden, som vi senere tilbereder og spiser ved kl.18 tiden.

De uger hvor vi tilbyder andre tiltag i fritidsklubben for de ældste vil der ikke være klubaften.

Aftenen går med almindelig hygge og lege i huset, nogle spiller bold i salen eller ude på sportspladsen. Der er desuden mulighed for at tage på ture til andre klubber, til bowling hallen, musikarrangementer eller andre spontane ideer der måtte komme. Nogle gange laver vi klubaftener sammen med klubberne fra Ry, for at børnene kan lære deres kommende klassekammerater i 7. klasse at kende. Vi har f.eks. fælles karneval en aften
 
Hvert år er 6. klasse i Tivoli Friheden og 6. klasse har en speciel ”indvielses ceremoni klubaften” hvor de, i starten af det skoleår hvor de er de ældste på Bjedstrup Skolen, hygger sig hele aftenen i Klubben, overnatter, spiser morgenmad, smører madpakke og går i skole.
 
I slutningen af skoleåret siger vi farvel med endnu en klubaften kun for 6. klasse.