Fritidsklubbens børn
 
Fritidsklubbens børn er typisk 6-13 år gamle. Det er en alder hvor børnenes venskaber, samvær og aktiviteter betyder rigtig meget. 
 
Personalets rolle
Personalet skal give børnene tryghed, omsorg  og vejledning, samt være en fortrolig voksen som de kan betro sig til med problemer, diskutere og prøve grænser med.
 
Fællesskab, selvstændighed og ansvarlighed
I fritidsklubben får børnene efterhånden som de bliver ældre mere og mere frihed og flere valgmuligheder tilpasset deres alder. Hermed får de et ansvar  overfor sig selv, for de fysiske rammer, og overfor andre, ikke mindst andre børn. Det er vigtigt at alle er med i et udfordrende og inkluderende fællesskab. Det er i fællesskabet at man lærer at kunne stå fast på egne ønsker og holdninger - og at give plads til at andre kan gøre det samme.
 
Ideer og aktiviteter
En klub skal ikke kun præsentere børnene for et antal skræddersyede aktiviteter, som de kan deltage i. Det er vigtigt at give plads til børnenes egne idee, kultur og ønsker, både i udviklingen af de faste aktiviteter, og når nogle af børnene får en helt ny idé. Så kan vi gribe den, og hjælper med at realisere den – lige meget om det gælder en udflugt, en aktivitet, en leg eller indkøb af nye matrialer.
 
Fra en cirkusforestilling, som børnene selv fik ideen til