Idræt og bevægelse
 
Det er vigtigt at børn bevæger sig dagligt, og bevægelse kan tage mange former. I Fritidsklubben dyrker vi mange forskellige sportsgrene - boldspil som fodbold, badminton, bordtennis, hockey, vollyeball, stikbold eller amerikansk fodbold, men også ting som dans eller træning med boksebolde og sandsække.
 
BMX, skateboards og rulleskøjter er noget, der giver god motion. Og i rolle-spil, som flere af fritidsklubbørnene dyrker, rører man sig ved at gå, løbe og kæmpe med skumvåben. Og endelig er der masser af motion i improviseret leg og hulebyggeri på udendørsarealerne eller i gymnastiksalen.
 
Nye og kommende tiltag er f.eks. bueskydning, spil fra gamle dage rundt omkring på matriklen,  tarzanbane, beachvolley, klatremur og ramper.